Booking

Lukas Nielsen

Lukas Nielsen

Personlig Træner & Fysioterapeut Studerende

Specialer

  • Styrketræning
  • Løfte teknik
  • Vægttab

Vores anden personlige træner hedder Lukas og er uddannet personlig træner fra Aalborg Sportshøjskole. Lukas er for tiden i gang med at uddanne sig til fysioterapeut, så han har sin daglige gang på VIA University College i Aarhus. Lukas tager udgangspunkt i sin brede erfaring, og han vil meget gerne udforme en personlig plan til dig, der kan hjælpe dig med, hvordan du når dine personlige mål.

Lukas har stor passion for træning og kroppen, som i høj grad skinner igennem i det personlige træningsforløb. Det overordnede mål med den personlige træning er, at du skal kunne få en balanceret hverdag, hvor du har tid til både familie, venner og træning.

Teknikken er vejen til forståelse for træningen

Som din personlige træner har Lukas altid teknikken i fokus. Det er vigtigt både for din krop, dine resultater og din egen forståelse af træningen – og hvad træning gør for din krop. Derfor bliver der altid afsat god tid til at få styr på de forskellige teknikker.

Igennem tiden som personlig træner har Lukas arbejdet med alt lige fra muskelstyrke, muskelforøgelse til teknisk rettelse og vægttab. Den erfaring kombineret med Lukas’ videreuddannelse inden for muskelforøgelse og teknik gør ham i stand til at kunne varetage dig som klient – uanset dit ønsket mål.

”En træning med mig skal både være sjov, lærerig og seriøs. En kombination af fokuseret arbejde, men med plads til snak om hverdagen, arbejde og andre af livets gøremål er den optimale kombination,” udtaler Lukas om arbejdet som personlig træner.

Book en aftale til et indledende møde

Lukas er en af vores personlige trænere hos Hornslet Fysioterapi & Træning, som vi varmt kan anbefale. Lukas har altid en interesse i at dygtiggøre sig, og derfor opsøger han ofte ny viden, som han bringer i spil under den personlige træning. Det har bl.a. resulteret i en række kurser, som i høj grad kommer dig til gode som klient.

Kontakt gerne Lukas, hvis han skal skræddersy et forløb til dig ud fra dine ønsker og mål. Skriv en mail til lukas@hornsletfys.dk, så kan I uforpligtende tage en indledende snak om dine ønsker til en personlig træner.