Velkommen hos Hornslet Fysioterapi & Træning
Velkommen hos Hornslet Fysioterapi & Træning
Er du plaget af skader eller smerter i muskler og led, eller ønsker du professionel hjælp til forebyggelse? Hos Hornslet Fysioterapi & Træning har vi brede kompetencer blandt vores medarbejdere, og vi hjælper gerne unge som gamle til en hverdag i topform. Vi lægger endvidere vægt på at skabe et rart og roligt miljø, hvor det er behageligt at komme som klient såvel som medarbejder - det tror vi på, skaber de bedste resultater.
I vores klinik har vi flere lokaler til individuelle konsultationer og behandlinger samt mulighed for at gennemgå de pågældende øvelser med vores klienter med det rette udstyr, så du kan få gavn af vores professionelle rådgivning. Det foregår typisk i vores træningslokale eller i vores lokale til gruppetræning. Når du forlader vores klinik, er du altså klædt på til at træne optimalt efterfølgende - vores arbejde har altid til formål at støtte og facilitere sunde træningsforløb for alle.
Sådan foregår en behandling hos os
Du er altid i trygge hænder, når du kommer til os. Vi byder gerne velkommen til børn, unge, voksne og ældre, som skulle have behov for en fysioterapeutisk behandling. Alle forløb indledes med en konsultation, hvor vi forsøger at sikre, at du er havnet ved os af den rigtige årsag. Dette foregår ved en stille og rolig samtale, hvor dine symptomer grundigt gennemgåes samt dine forventninger til forløbet. Når vi har lavet denne indledende undersøgelse, vil den fysiske undersøgelse være næste skridt. Denne har til formål at klarlægge dine problemer og danne et grundlag for opstart af behandling.
Med udgangspunkt i ovenstående udarbejder vi et behandlingsforløb. Du får vejledning og øvelser, som gerne skulle give mærkbare resultater efter to eller tre efterfølgende konsultationer. Afhængig af hvordan dine symptomer responderer, tilretter vi øvelserne. Vi sørger altid for at føre en grundig dialog med vores klienter, og vi arbejder med det udgangspunkt, at ikke to kroppe er ens, hvorfor vi altid tilrettelægger behandlingen til den enkelte klient.
En aktiv del af det lokale byliv
Hos Hornslet Fysioterapi & Træning har vi i hele vores levetid været en del af lokallivet. Vi har været den foretrukne fysioterapeut i Hornslet i mere end 50 år. Vi har altid været en klinik, der er drevet med et ønske om nærhed til vores kunder, og denne ånd lever stadig i vores arbejde.
Indtil 1978 var klinikken ejet af Tove Hørsmann, hvorefter den blev overtaget af Toves svigerdatter, Kirsten Hørsmann. Hun drev klinikken helt frem til 2003, hvor Kirsten desværre afgik ved døden. Mona Svith overtog klinikken efterfølgende, hvilket hun gjorde i hele 15 år. I 2006 rykkede vi videre fra Tingvej til nye og større lokaler i Dalgårdsparken 6, hvor vi stadig er. I april 2019 overtog Ebbe Kristiansen roret, og visionen er at kunne tilbyde nye og moderne behandlinger samt beholde den nærværende og personlige stemning i klinikken.
Vi ønsker at støtte lokale borgere til en sund hverdag - både til håndbold og fodbold samt petanque og stavgang. Ønsker du at vide mere om, hvad vi kan gøre for dig, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.
Med udgangspunkt i ovenstående udarbejder vi et behandlingsforløb. Du får vejledning og øvelser, som gerne skulle give mærkbare resultater efter to eller tre efterfølgende konsultationer. Afhængig af hvordan dine symptomer responderer, tilretter vi øvelserne. Vi sørger altid for at føre en grundig dialog med vores klienter, og vi arbejder med det udgangspunkt, at ikke to kroppe er ens, hvorfor vi altid tilrettelægger behandlingen til den enkelte klient.