Mød Charlotte. Hun er uddannet fysioterapeut, hun har en bachelor i idræt og flere års erfaring som personlig træner, og så er hun certificeret i styrkeløft.
Charlotte har siden 2016 arbejdet med forskellige typer af forløb, herunder styrkeforøgelse, vægttab, muskelopbygning og tekniktræning. Charlotte har selv en bred erfaring inden for træning, hvilket - kombineret med hendes uddannelse - kan hjælpe dig til at opnå dine mål.
Charlotte har ofte oplevet klienter, der har forsøgt træning på egen hånd - men har opgivet efter kort tid. De har haft svært ved at finde ud af, hvordan træningen skulle gribes an, og projektet er endt med at blive uoverskueligt. Men du behøver ikke at træne flere timer hver dag for at opnå gode resultater.
Charlotte vil hjælpe dig med at strukturere din træning, så du ikke bare sparer tid - men også får det størst mulige udbytte ud af kræfterne, du bruger. Hun tager udgangspunkt i dine mål og ønsker, og hun vil sørge for at gøre træningen sjov og overskuelig.
Charlotte har et mål om, at træning ikke skal være en pligt. Det skal være et frirum i en travl hverdag. Hun brænder for at finde lige præcis den form for træning, der motiverer dig, så du har lysten til at fortsætte på egen hånd efter endt forløb. Hun sørger nemlig for at uddanne dig undervejs i forløbet, så du føler dig tryg i din træning. Så du ved, hvordan du kan gribe træningen an og sammensætte dine egne programmer efterfølgende.
Du lærer din krop at kende og finder ud af, hvilket fantastisk redskab, den er.
Hun tilbyder en gratis konsultation (30 minutter), hvor I sammen opstiller nogle realistiske, målbare og attraktive mål, og I får muligheden for at snakke sammen, inden du ansætter hende som din personlige træner.
Ønsker du Charlottes hjælp? Så send en mail til hende, så I kan tage en uforpligtende samtale.